Betingelser

Anvendelse af salgs- og leveringsbetingelserne:
Nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser pr. 1. september 2005 kommer til anvendelse, såfremt ikke andet er aftalt Lund Skilte A/S og køber imellem.

A. Tilbud:
Afgivne tilbud, der altid skal være skriftlige, er gældende i 30 dage regnet fra afgivelse af tilbudet, med mindre andet fremgår af tilbud/aftale.
Alle priser i tilbud- og ordrebekræftelser er altid excl. moms.

B. Annullering af ordre:
Hvor der efter købers ønske træffes aftale om annullering af en afgivet ordre, forbeholder vi os ret til at fakturere alle afholdte og disponerede omkostninger vedr. ordren. Lund Skilte A/S kan annullere en tidligere bekræftet ordre, såfremt køber har et uafklaret økonomisk mellemværende med Lund Skilte A/S.

C. Leveringsbetingelser:
Opgivne leveringsbetingelser er fastsat efter vort bedste skøn, men er uden forbindende for os, og forsinkelser berettiger ikke til andre misligholdelsesbeføjelser end at hæve købet, og dette kun såfremt forsinkelsen er væsentlig. Oplyste leveringstider er ab fabrik.
Medmindre andet er aftalt sker levering ab fabrik for købers regning og risiko. Uanset om Lund Skilte A/S afholder udgifterne til varens transport, bærer køber således risikoen for hændelige begivenheder, der rammer varen efter leveringen. Køber må selv drage omsorg for eventuel tegning af forsikring mod transport-risici.
Leveringstiden er under forbehold for strejke, lockout, driftsforstyrrelser, forsinkelser fra vore leverandører samt andre omstændigheder, der ikke kan tilskrives os.
I forbindelse med specialopgaver, hvor der f.eks. er tale om en speciel produktionsform eller ved et højt stk.-antal, forbeholder vi os ret til en over- eller underlevering på 10%.

D. Forsendelse:
Forsendelsesmåden vælges af os efter bedste skøn, såfremt kunden ikke udtrykkeligt foreskriver andet. Ved ekspres- og flyforsendelser, eller hvis køber ønsker en forsendelsesmåde, der afviger fra vor normale forsendelsesmåde, forbeholder vi os ret til at debitere køber den fulde fragtomkostning. E. Fakturering og betaling:
Betalingsbetingelserne er 14 dages netto medmindre andet skriftligt er aftalt.
Ved overskridelse af forfaldstidspunktet pålignes fakturabeløbet 1,5% pr. påbegyndt måned samt et administrationsgebyr. Vi forbeholder os ret til at ændre rentesatsen, såfremt der sker ændringer i diskontorentesatsen.
Indbetalinger dækker forlods eventuelle skyldige renter.

F. Reklamation / annullering:
Køber skal kontrollere varen straks ved modtagelsen, og eventuel reklamation skal finde sted senest 8 dage fra modtagelse af varen. Medmindre andet er aftalt skal defekte varer, hvorover der reklameres, omgående returneres til Lund Skilte A/S og i samme stand, som de blev modtaget.
Reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for den leverede vare.
Lund Skilte A/S vil ikke kunne afkræves erstatninger m.v., der overstiger varens værdi. I forbindelse hermed skal det udtrykkeligt bemærkes, at Lund Skilte A/S ikke hæfter for driftstab eller andre indirekte tab, der måtte skyldes udeblivende, forsinkede, mangelfulde eller andre ufuldstændige leverancer.

G. Returnering:
Leverede lagervarer tages kun retur efter forudgående aftale. Krediteringen sker med 75% af den fakturerede værdi. For varer, der returneres uden forudgående aftale, nægtes modtagelse. Returnering sker for købers regning. Specielt forarbejdede emner, specielt hjemkøbte varer samt lagervarer, der er opskåret efter mål, tages ikke retur.

H. Ejendomsret:
Ejendomsretten over salgsgenstanden forbliver hos Lund Skilte A/S, indtil hele købesummen med renter, omkostninger m.v. er fuldt indbetalt.
Hvad vi har tilvejebragt til brug for leverancen, såsom forarbejder, reproduktions- og trykmedia bl.a. film, værktøj som f.eks. stanse-, prægeværktøj og lignende samt de hos os elektronisk lagrede materialer (logos, designs, tekster. billedmotiver m.v.) er Lund Skilte A/S´ ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.

I. Produktansvar:
For skade på person eller ting, hæfter sælger i det omfang erstatningsansvar kan pålægges denne. Sælger påtager sig dog i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.